Starting over

3 uger

Hold da op! Mit indre er et kæmpe virvar af føleser og tanker der kaotisk myldrer rundt i panik. Hvad skal der ske? Hvor skal jeg hen? Er de søde? Kan jeg klare det her? Er det det rigtige at gøre?

De ringede. De ringede fra EF kontoret. Forvirringen. Overraskelsen. Længslen. Glæden. Rædslen. Det hele blandet sammen i et splitsekund da manden i telefonen sagde at de havde en familie til mig. Nogen vil have mig. I hvilken ende af landet ved jeg ikke. Jeg ved ikke om det er en enlig mor, et ældre ægtepar eller et nygift par med 4 børn. Jeg ved ikke om det er i brandvarme Texas, jeg ved ikke om det er i altid regnfulde Washington, jeg ved ikke om det er i altid frodige Colorado. Jeg har ingen idé. Og nu tikker uret. 3 uger. 3 uger til at nå det hele. 3 uger til at sige farvel til alle. 3 uger til at give slip på alt det jeg ikke vil forlade. 3 uger til at give slip på det jeg aldrig vil give fra mig. Det bliver 3 hårde uger. Det bliver 3 gode uger. Det bliver 3 uger hvor jeg glæder mig. Endelig.

eventyrland

Et andet sted. En anden verden. Et sted folk ikke kan nå mig. Et sted jeg kan være mig selv. Et sted jeg kan være alt.

Jeg fandt det. Ligepludselig. Det lå der bare, havde ligget der altid, og jeg er gået forbi det så mange gange. På en endeløs grusvej. Det er ikke til at se for det ufremkommelige hegn af træer og buske der omgiver det. Men med en god portion eventyrlyst og et par skræmmer senere befinder jeg mig midt i det. Det er ubeskriveligt, billeder vil kun vise en lille brøkdel af det. Duftene, lydene, følelsen. Det hele. Det er magisk.

det er svært

Åh hvor gør det dog ondt at blive afvist. Specielt af nogen man virkelig holder af. Følelsen af at være uønsket, uvelkommen. Det skærer dybt, og det er ikke noget man kan gøre noget ved. Det er bare at glemme det og komme videre. Problemet er bare at det er så forfærdelig svært at glemme. Sår så dybe vil altid efterlade ar. Ar på sjælen. Ar der altid vil være der.

Men på den anden side. At føle sig elsket. At føle sig velkommen. At vide at der er nogen der synes at du er fantastisk. Åh hvor det varmer!

Mennesker kan simpelthen være noget af det mest grusomme, først føler du dig på toppen af verden, og i næste nu er du ved at drukne i en syndflod af problemer.

Livet er hårdt. Specielt som teenager. Lad det ikke slå dig ud!

Kæmp gennem de hårde tider, og nyd de gode.

Livet er der kun en gang, så lad vær' med at spilde dine tårer.
Husk at tiden læger alle sår.