Gråt gråt gråt. Øv hvor er vejret dog kedeligt. Så er det godt at man ka finde farveladen frem og male den pink. Jeg spicer lige den grå onsdag morgen op ved at bage nogle chokoladebrownies.
Kage til ca. 15 personer:
200 g smør
200 g mørk chokolade (smeltes)
4 æg
250 g sukker
150 g hvedemel
3 spsk kakaopulver
100 g chokolade groft hakket
Smelt smørret og chokoladen i den samme gryde, og rør rundt til det bliver en sammenhængende masse. Lad den køle af.
Pisk æg og sukker til det bliver luftigt og helt lysegult.
Bland mel og kakao sammen og vend det lidt efter lidt ned i æggene og sukkeret.
Tilsæt derefter din afkølede chokolade blanding, og til sidst hælder du det grofthakkede chokolade i.
Hæld dejen i en smurt bradepande ca. 40 x 40.
Bages ca. 30 min ved 175 grader
Ingen kommentarer:
Send en kommentar