farvel

På min skole er det fast tradition at alle eleverne får en rose til dimissionen. Mine forældre overraskede mig så med denne fine lille guldugle, som jeg blev super glad for.

Så sluttede det officielt. Alle afgangsprøver overstået, og man sidder tilbage fuldstændig splittet.
På den ene side lykkelig over at 10 års folkeskole er overstået. På den anden side så uendeligt usikker for hvad fremtiden vil bringe.
Dimission. Nu siger jeg farvel til det hele. Farvel til de faste rammer. Farvel til venner. Farvel til steder. Farvel til det trygge og sikre. Farvel til barndommen.
Nu tager jeg videre. Efter sommerferien kommer jeg aldrig tilbage. Jeg gør det jeg altid har drømt om. Jeg gør det jeg aldrig i mine vilde fantasier har turdet at håbe på.
Jeg tager et år på udveksling. Jeg tager til USA. Jeg gør det.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar